Klubnyheder

Virum Vipers U9 drenge vinder guld ved Hørsholm Basketball Minifestival

13. jun. 2017, kl. 08.34

Søndag den 4. juni 2017 kunne Virum Vipers U9 drenge løfte den store pokal som tegn på, at de havde vundet årets Hørsholm Basketball Minifestival for deres årgang. Finalen blev tæt og blev vundet med 39-38 over Hørsholm. Forud var gået tre dages stævne startende fredag aften. I den indledende pulje blev Amager, Værløse og Falcon slået, mens Virums drenge led et knebent nederlag til Hørsholm. Det blev således til en 2. plads i puljen og drengene var klar til semifinalen mod Malbas fra Sverige, som havde vundet deres pulje. Semifinalen blev spillet tidligt søndag formiddag og det var et skadesramt Virum hold, som stillede op. Men drengene leverede deres livs fight, og semifinalen blev vundet 40-36. Herefter ventede Hørsholm i finalen, hvor drengene skulle prøve at få revanche fra nederlaget i den indledende pulje. Som nævnt vandt Virum finalen efter et intenst og nervepirrende drama i Hørsholmhallen og endnu en pokal var sikret til klubben.


W1siziisijiwmtcvmtavmduvnnbmc2kwegswzl9waxblcnnfznjpzw5kc19iyw5uzxjfmtywedywmf8ucg5nil1d?sha=263f314994a61639