Klubnyheder

NBA STJERNE OVERRASKER OG GULD TIL VIRUM VIPERS U9 DRENGE…

13. jun. 2017, kl. 08.24

En håndfuld drenge fra Virum Vipers U9 hold vandt søndag den 11. juni 2017 NBA 3X Streetbasket turneringen i Odense for deres årgang. Dette kun en uge efter U9 drengene vandt Hørsholm Basketball Minifestival.

NBA 3X Streetbasket turneringen i Odense er en del af den verdensomspændende NBA streetbasket turnering NBA 3X og NBA stjernen Karl Anthony Towns fra Minnesota Timberwolves gæstede turneringen, så det var en flok meget spændte drenge, som drog fra Virum søndag morgen kl. 7 for at spille deres første streetbasket turnering med håbet om at møde en af deres helt store baskethelte.

Drengene fandt hurtigst ud af, at streetbasket er en sjov form for basket og drengene gik ubesejrede gennem indledende runde og fortsatte det gode spil i semifinalen og finalen, så drengene lidt efter kl. 17 efter en lang, solrig dag kunne strække armene i vejret og juble over sejren. Nu ventede kun sejrsceremonien, hvor selveste Karl Anthony Towns skulle overrække medaljer og gaver. Det var en flok stolte, glade og overvældede drenge, som gik ind foran det store publikum og mødte deres store idol. En helt fantastisk oplevelse for drengene, som trætte ankom til Virum ved 21-tiden efter en dag, som de sent vil glemme :o)





W1siziisijiwmtcvmtavmduvnnbmc2kwegswzl9waxblcnnfznjpzw5kc19iyw5uzxjfmtywedywmf8ucg5nil1d?sha=263f314994a61639